Roskilde-
© Lotte Fang -
Roskilde -
1909 -
”De fleste mener, at turisterne kommer af sig selv, men det gør de ikke”.
Således skrev Roskilde Turistforenings formand boghandler Andreas Flensborg ved foreningens 25 års jubilæum i 1934, hvor foreningen markerede sit jubilæum ved udgivelsen af bogen: Roskilde. Vor by i 1934, som var det første større værk, der fortalte om byen i fortid og nutid.
Pionertiden.
Det var manufakturhandler Lauritz Petersen, som tog initiativet til at repræsentanter for Roskilde Handelsforening, Roskilde Håndværkerforening, Roskilde Borger-
Den 9. november 1909 var der stiftende generalforsamling på Hotel Prindsen. Det var naturligt, at Lauritz Petersen blev formand og den første bestyrelse bestod desuden af herredsfuldmægtig Hvass, journalist Arthur Fang, particulier Thorning og brandinspektør Harald Schledermann.
Foreningens fornemmeste opgave var at udbrede kendskabet til byens historie og hvad den, foruden domkirken, kunne tilbyde turister.
I 1912 blev boghandler Andreas Flensborg valgt ind i bestyrelsen og fra 1. juli samme år fungerede Flensborgs Boghandel som foreningens bureau.
Andreas Flensborg og Arthur Fang var venner. De havde gået i skole sammen og havde en fælles dyb interesse for og kærlighed til deres barndoms by. Indtil Andreas Flensborgs død i 1952 udgjorde de et godt makkerpar i bestræbelserne på at udbrede kendskabet til Roskilde: Arthur Fang skrev og Andreas Flensborg sørgede for udgivelserne. De samlede begge på ting med tilknytning til Roskilde: Andreas Flensborg hovedsagelig på billeder, fotos, tegninger og lignede. Arthur Fang på det der havde været skrevet om Roskilde i bøger, digtsamlinger, aviser.
I 1922 trak Lauritz Petersen gik tilbage, som formand på grund af sygdom og Andreas Flensborg blev formand. En stilling han bestred med dygtighed i 28 år, indtil sygdom fik ham til at nedlægge sit embede.
Utrætteligt arbejde foreningens bestyrelse og mange af dens medlemmer på at gøre Roskilde kendt over hele landet. Brochure på dansk, tysk og fransk, plakater og postkort blev spredt gennem rejsebureauer og lå på landets hoteller.
I 1922 arrangerede foreningen en vellykket fest i Palæets gård for at samle penge ind til restaureringen af Skt. Ibs Kirke.
Fra 1926 gav både Roskilde Domkirke, Roskilde Kommune og Handels-
I 1931 gav foreningen et tilskud til den indsamling, der var i byen for at bevare Skt. Laurentii kirkeruin og samme år åbnede foreningen et ungdomsherberg i Handelsskolens lokaler på Byvolden fra midten af maj til begyndelsen til august. Her betalte Roskilde Kommune ¾ af udgifterne. Det var grundlaget for Roskildes vandrehjem i Hørgården og nu ved havnen.
1932 arrangerede foreningen en stor rejseudstilling på Hotel Prindsen:” Rejs i Danmark”. Det tilknyttede lotteri hjalp godt på foreningens økonomi, som var afhængig af kontingent fra medlemmerne.
I 1943 ansatte foreningen den førte ”frk. Hansen” og under sloganet: ”Se Roskilde med frk. Hansen” blev beskrivelser af byen og plakater spredt ud over hele landet og folk kom. Den første frk. Hansen hed faktisk Hansen. Hendes efterfølgere tog navnet Hansen, når de viste rundt.
I slutningen af 1940erne stod det klart, at der måtte fastere rammer til. Der var mange frivillige, der gjorde et stort arbejde, men det var ikke nok, hvis der virkelig skulle gang i turistarbejdet. Derfor blev Jens Mørkegård ansat i april 1947. Han var regnskabschef hos Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse, som foreningen fik kontorfællesskab med. Kontoret, som i sommermånederne var turistbureau lå i Jernbanehotellet på Hestetorvet indtil 1948, hvor Biografen Regina åbnede. Så flyttes turistvirksomheden til Algade 44 1. Roskilde Kommune gav 5000 kr. til bureauets drift.
I 1950 ophøret kontorfællesskabet og fra 15. juni åbnede foreningen sit selvstændige turistbureau i en del af den nybyggede kiosk på Stændertorvet. Det var en glimrende placering, men det viste sig hurtigt, at det var for småt.
I 1950 trak Andreas Flensborg sig tilbage fra formandsposten, som følge af sygdom og Arthur Fang overtog hvervet, som han i 1954 gav videre til Hans Rønø, men blev siddende i bestyrelsen.
Lige fra turistbureauet blev oprettet var det med i arrangementet af byfester og børnehjælpsdage. Der er sikkert mange, som endnu kan huske 1959, hvor byfestens tema var ”Med høj hat og kyse”. De ansatte i byens butikker og mange andre af byens borgere havde klædt sig i 1800 –tals kostymer og der kom 60.000 mennesker til byen. I 1964 blev Skomagergade lukket og omdannet til gågade for at huse en del af byfesten ”Atomiaden”, hvor Risø var hovedtemaet. Lions Club fik også lov til at få lukket Skomagergade til deres loppemarked og disse lukninger af gaden var kimen til at Skomagergade er gågade i dag.
I 1953 havde turistbureauet fået ideen til ”Soldatens dag”. Her var turistforeningen, sammen med borgmesteren og byråd værter for de soldater, som blev rekrutteret til Roskilde Kaserne. En lang række frk. Hansen’er stod parat til at vise soldaterne byens seværdigheder og virksomheder. Om aftenen var de 500 rekrutter til fest med repræsentanter fra lotte-
Pionertiden sluttede.
Den 22. Maj 1953 blev der åbnet et turistbureau lige syd for Duebrødre Klosters bygning, hvor der nu er indgang til Borgerservice.
Det var det ideelle sted for et turistbureau og i jubilæumsskriftet i anledning af 50 års jubilæet i 1959 kaldte Turistforeningens formand Hans Rønø, da også bureauet for: ”Roskildes åbne dør”.
I 1963 begyndte ”Meet the Danes – besøgene”. Ideen var Axel Dessau’s, men Roskilde var den første by, som greb ideen. Indtil 1987 var mange turister på besøg i hjem i Roskilde til frokost, hvor sild og snaps var sikre hits.
Politimester Henning Christiansen tiltrådte som foreningens nye formand i 1965 og det var samtidig året, hvor Roskilde skrev turisthistorie med ”Roskilde ordningen”. Den betød at Roskilde Kommune betalte hele turistbureauets drift. Kontingent fra medlemmerne og tilskud af forskellig art blev brugt til pr – arbejdet. Det var en enestående ordning og betød turistarbejdet kunne komme ind i en sikrede og mere professionel gænge.
I 1970 var der for lidt plads i turistbureauet og det flyttede ind i selve Duebrødre Kloster med indgang fra nord. Haven blev nu åbnet, så man kunne side i ro og fred og nyde udsigten til domkirken.
Advokat Poul Krüger blev formand i 1971 og i 1973 blev bureauet sekretariat for Foreningen Norden. I 1974 blev restauratør, slagtermester Ole Holm formand og samme år blev landets første informationstavle opstillet ved Holbæk motorvejen på en rasteplads.
I 1977 gik Jens Mørkegaard af og blev afløst, som turistchef af Frank Rasmussen. Han kunne i 1984 konstatere, at Roskilde Festival nu var Europas største.
Turistforeningens bestyrelse var stor i 1984. Borgmesteren var født medlem. Derudover sad der 3, som var valgt af byrådet 1 fra amtsrådet og en af domsognets menighedsråd. Derpå 14 ”almindelig” medlemmer valgt på Turistforeningens generalforsamling.
I 1986 blev Morgens Pehrsson turistchef og igen stod bureauet med problemet med for lidt plads. Derfor flyttede det til det gamle børneasyl på hjørnet af Gullandsstræde og Bredgade i 1994. Her var der udmærket plads, men den gode beliggenhed på Stændertorvet var det langt fra. Selv med skiltning, var det svært for turisterne at finde derhen.
I mellemtiden var Ole Holm blev afløst i 1981 af Erhard Grimstad, som igen overlod roret til Ole Holm i 1986. Ole Holm var en engageret formand og fik sat mange skibe i søen. Hvis jeg husker ret, så var det hans ide at lave loppemarked, når der alligevel var torvedage. Det fungerer stadig fint til glæde både for byens borgere og turister.
Mogens Pehrsson tog sin afsked i 1994 og blev afløst af Ole Dziegel og i 1996 tiltrådte Jan Layborn, som turistchef. Han forlader stillingen med udgangen af 2009 for at gå på pension.
Selvom Roskilde ordningen havde fået misundelsen til at slå ud i lys lue, hos turistfolk i resten af landet, så viste det sig med tiden, at Roskilde manglede penge til turistfremstød. I 1990 udgav Turismens Fællesråd og Danmarks Turistråd et nyt Danmarks Katalog. Fordi Roskilde Turistforening kæmpede med små budgetter, så var Roskilde ikke den mest dominerende kommune i det nye katalog og det var typisk for tingenes tilstand.
Den 24. november 1992 var der stiftende generalforsamling i Roskilde – Egenes Turistråd. Nu skulle byens og omegnen markedsføres professionel. Det ”folkelige” det vil sige Roskilde Turistforeningen skulle nu være den mindste del af det nye koncept, Det betød, at Ole Holm trak sig som formand og blev afløst af lejrchef Mai – Britt Lønberg, som blev det ene af turistforeningens 4 medlemmer ud af turistrådets 25 medlemmer og som fik en plads i Roskilde – egnens Turistråds bestyrelse.
Roskilde Turistforening blev omorganiseret og skiftede navn til Roskilde – Egenes Turistforening 1. juni 1993 og blev nu mere en forening for medlemmerne end for turismen. Forstået på den måde, at foreningens indflydelse på forholdt vedrørende turisme i Roskilde var rykket en tand længere væk. Nu blev man informeret mere end foreningen deltog. Eller, som formanden udtrykte sig i sin første beretning, at ”turistforeningens arbejde i fremtiden skulle koncentrere sig om de mere nære ting”. Det vil sige blandt andet koncentrere sig om at lave forskellige arrangementer for medlemmerne, så de kom til at kende deres by og egen bedre og dermed blive bedre rustet til at vise by og omegnen frem. Foreningen havde 800 medlemmer.
Desværre gik medlemstallet stødt og rolig ned. Roskilde er en by med mange tilbud, men det som gjorde Roskilde Turistforening til noget særligt var nok den indsigt og følelsen af deltagelse i byens vigtige turistarbejde, som medlemmerne fik. Nu lå det hele på et helt andet plan og græsrødder var skåret fra. I 1997 var medlemstallet 400 og det var 46 færre end året før. Foreningen forsatte med ture for medlemmerne, men sørgede også for, at de fik mulighed for at deltage i forskellige begivenheder, så som indvielsen af det genskabte kildeløbet i Byparken den 16. Maj 1998 og indvielsen den 9. maj 2005 af to nye etaper af Fjordstien. Den 375 km. lange vandre-
I 2000 trådte Maj–Britt Lønberg tilbage som formand og blev afløst af Bent Haldor.
I 2008 var medlemstallet 167 og i 2009 blev direktør Søren Birkelund Hansen foreningens formand. Han havde siddet i bestyrelsen siden 1992. Foreningen står overfor nok de sværeste år i dens 100 årige historie for endnu engang er beslutningerne rykket længere væk fra græsrødderne. Roskilde Byråd flyttede turismen tilbage til økonomiudvalget og gennemfører d. 3.12.2009 en fusion af Turistrådet og Erhvervssamarbejdet Sjælland. Nok en udmærket ide i vores tid med hensyn til det erhvervsmæssige og fysisk får den nye sammenslutning plads på det gamle rådhus, men det er kedeligt at tænke på at arbejdet med at markedsføre Roskilde i et turistmæssigt øjemed kommer endnu mere væk fra græsrødderne.
Turistchef Frank Rasmussen udtalte engang:” Borgerne i Roskilde er det største aktiv for mit arbejde”. Det er derfor den 100 årige forening er så vigtig.
